Påskekort i friske forårsfarver – Bidrag nr. 2 til Spring Festival 2017

Så fik jeg lavet bidrag nr. 2 til Marias Spring Festival 2017. Denne gang var udfordringen at lave noget med temaet påske. Så det blev til et påskekort i nogle dejlige friske grønne forårsfarver. Synes faktisk denne udfordring var lidt svær da jeg faktisk aldrig laver påskekort. Jeg har ikke nogen stempler eller dies der passer til påske (muligvis en fremtidig investering :P) så jeg måtte udtænke en lidt anden løsning på opgaven. For mig er påske lig med forår så derfor gik jeg efter forårslooket og dermed er det egentlig kun teksten der henleder tankerne til påsken, men det er for mig også helt okay 🙂

Jeg har lavet et shakerkort til denne udfordring. Jeg har igen valgt at male baggrunden med akvarel. Elsker altså bare de kraftige stærke farver der blandes så fint ind i hinanden når man blander vådt i vådt. 

Baggrunden er lavet med en blanding af distress inks, peerless watercolors og pixie powder. Pixie powderen har en glimmer effekt så det giver et dejligt spil i farverne når lyset falder på det. Teksten i shakerfeltet er udskrevet på laserprinter, og derefter kørt igennem min lamineringsmaskine med guld deco foil ovenpå. Folien ”klistrer” derefter fast til teksten. 

Her kan man næsten ane at pixie pulveret skinner tilbage.

På de næste 2 billeder kan man få fornemmelsen af teksten med guld folien.

Inden i shakerdelen har jeg puttet forskellige palietter, rhinsten og glimmerdele ind i.

Materialeliste:

Akvarelpapir måske 200g (det var en rest så er lidt usikker, men når det er vådt i vådt teknik skal det ikke var for lavt et gram antal)
Distrees ink (Cracked pistachio)
Peerless watercolors (Forskellige grønne nuancer)
Cosmic shimmer pixie powder (Golden mint)
Dienamics die (Jumbo peek-a-boo circle window)
Dienamics die (Wonky stitched rectangle stax)
Diverse rhinsten, glimmer og palietter
Martha Stewart hearts and stars glitter

Håber du kan lide kortet og ligesom mig også kan se påsken igennem forårsfarverne 🙂 Håber på held i konkurrencen med dette kort og du kan forresten finde challengen HER.

På forhåbentlig snarligt gensyn med et kort til challenge nr. 3 🙂

//Kristina

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *